Test: Clipper Green Tea with Manuka honey

Clipper Green Tea with Manuka honey

Normalt bruger jeg ikke tid på at skrive om de grønne teer, som ikke opfylder mine kvalitetskrav efter test. Dette skyldes, at jeg hellere vil bruge tiden på at skrive om de gode teer. MEN da Clipper egentlig er et kendt mærke, føler jeg mig nødsaget til lige smide et par ord.

Denne te smager virkelig ikke af ret meget, som minder om grøn te!

Teen dufter af honning, men den smager mest af alt af svag småbitter grøn te, den smager af kogt vand og lidt sødme, som ikke giver mig associationer til honning.

På ingredienslisten står der, at teen består af grøn te (ukendt oprindelse og sort) og 4,4% tørret Manuka honning granulater. Da honning ikke lader sig tørre, så er der taget 23% honning og blandet sammen med optil 77% majsstivelse, for at det kan tilsættes i teen. Derudover er der også tilsat noget antioxidant.

Clipper tepakken kommer med 20 teposer i en lufttæt emballage. Det er ganske fint. Teen dufter en smule af halm og honning. Jeg åbner en tepose og finder teen hakket ned i en gennemsnitsstørrelse på 1,5 mm. Det er meget småt.

Clipper Green Tea with Manuka honey teblade

Imellem de hakkede teblade er der små glinsende flager, hvilket må være majsstivelsen med honning. De smager en lille smule sødt, men ellers ikke rigtig af noget. Jeg smager på de hakkede teblade. Smagen giver mig associationer til halm, men munden bliver hurtigt fyldt af en markant bitterhed og eftersmagen er også enorm bitter.

Der står at teen tilberedes sådan: “Always use fresh Water, pour it over the tea bag while it´s still boiling and allow to infuse for 1-3 minutes”. Hvorfor der skal kogende vand over, det er jeg uforstående over, men det er måske pga. majsstivelsen.

Som skrevet som start; Clipper Green Tea with Manuka Honey dufter svagt af honning, men den smager mest af alt af svag småbitter grøn te, den smager af kogt vand og lidt sødme som ikke giver mig associationer til honning. Hvis du er grøn te elsker, så kan jeg ikke anbefale dig denne te.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *