Som altid handler det om at finde delikat udstyr som passer til vores passion som grøn te elskere. Der findes hundredevis af elkedler i forskelligt design, kvalitet, funktionalitet og pris. Det hele skal matche os bedst muligt. Se hvad jeg grundigt har udvalgt:
KitchenAid Elkedel m. temperaturstyring og termometer
Jeg elsker design, kvalitet og funktionalitet ved denne elkedel produceret i USA. Ikke blot har den temperaturstyring, således at du kan varme vandet op til den temperatur, som du ønsker – den har også termometer tilknyttet, så du kan observere temperaturen inde i kedlen. Dette har følgende fordele for os grøn te elskere:
- Ønsker vi at bevare de sunde effekter i grøn te, som hedder catechiner, og som er polyphenoler og antioxidanter, så skal vandet til te koge først, og derefter skal det afkøle til cirka 80 grader. Uden kogning af tevandet vil catechinerne kunne oxidere af luftens ilt i vandet, og du mister de sunde effekter. Med denne elkedel indstiller vi temperaturen på 100 grader, og vi kan derefter holde øje med temperaturfaldet på termometeret.
- Har vi ikke altid interesse i at bevare de sunde effekter i grøn te, måske fordi vi drikker meget grøn te eller det ikke er det, som vi går efter, så kan elkedlen blot indstilles til cirka 80 grader.
Jeg har fundet denne video til dig, hvor du kan se KitchenAid Elkedlen demonstreret:
Kedlen har en dobbeltvægs konstruktion med plastik på indersiden og aluminium på ydresiden. Dette gør, at støjen reduceres og vandet holdes varmt i længere tid. Man kan således tage den med hen til tebordet, og hvis vandet alligevel bliver afkølet for meget, så giver man den blot en genopvarmning til 80 grader.
Kedlen rummer 1,5 liter, og prisen er typisk på 1499 kr. eller over. Den findes i flere forskellige farver. Du kan se den her hos Wupti til 1393 kr. med gratis fragt. Jeg linker den i en smuk grå farve. Se KitchenAid Elkedel
Husk du ikke kan købe en elkedel via England, da elkedlerne er lavet til 3000 watt.
Bosch Elkedel m. temperaturstyring og hold-varm funktion.
Som altid investerer jeg masser af tid til at lede efter det bedste. Jeg har derfor læst flere tests og masser af reviews – og jeg er fundet frem til, at der er meget stor enighed om, at denne Bosch Elkedel er en af de bedste elkedler der findes. I alt 700 reviews giver den 4½ stjerne ud af 5 mulige, og derudover har den også vundet test i TÆNK i 2013, vundet test i Råd & Rön i 2013 og vundet reddot design Award i 2011. Bosch er godt tysk håndværk.
Kedlen rummer 1,5 liter og har temperaturindstillinger til 70ºC, 80ºC, 90ºC og 100ºC. Den har også en “Keep Warm” funktion, som kan holde i 30 minutter.
For os grøn te elskere er kedlen ideel. Vi koger tevandet op, så vi bevarer de gode effekter ved grøn te. Derefter tænder vi igen kedlen, blot til en lavere temperatur, og holder temperaturen med “Keep Warm” funktionen. Tevandet vil således holde sin temperatur for os, indtil vi er klar til at tilberede teen – eller indtil vi lige skal supplere med lidt mere varmt vand i vores tekop.
Kedlen fås i både sort og hvid. Den vejledende pris er 799 kr. Priserne på nettet ligger typisk på 500-700 kr. Jeg har fundet et sted, hvor du kan købe den til 509 kr. med gratis fragt, og hvor du oveni kan få lov til at prøve den af i 60 dage, og derefter returnere den, hvis du ikke er tilfreds: Se Bosch Elkedel
DeLonghi Elkedel
Den sidste anbefaling, jeg kan give dig, er denne DeLonghi Icona elkedel – fordi den har rette kombination af design, funktionalitet og kvalitet. Den får virkeligt gode brugeranmeldelser i England og den findes i mange virkelig flotte farver. Den minder lidt om Morphy Richards elkedlerne, men denne har bedre anmeldelser og er efter min mening meget lettere af hælde kogende vand ud af. Jeg har fundet et sted, hvor de har en god pris på Delonghi elkedlen, set i forhold til andre web-butikker. Vejledende pris er 899 kr. – se den fx i sort til 678 kr.:
DeLonghi elkedel hos Kitchenone