Matcha Creme Brulee

Crème brûlée er fransk og står for brændt creme. Det er en delikat dessert af fløde typisk pisket med sukker, æggeblommer og vanilje. Denne dessert kan også tilberedes med Matcha, grøn tepulver, i stedet for vanilje og kaldes Matcha Creme Brulee.

Nu skal du se denne skønne japansk video, hvor der tilberedes en Matcha Creme Brulee med ”Cooking with Dog”. Hunden følger høfligt med i sin høje stol på bedste velopdraget asiatisk maner, mens kokken i ro og mag fremstiller fire små Creme Brulee med Matcha, grøn te pulver. Bemærk kokkens kropsprog, når hun smagstester!

Til denne Matcha Creme Brulee skal du bruge:

  • 100 ml. piskefløde
  • 80 ml. mælk
  • 2 spsk. Sukker
  • ½ spsk. Matcha, grøn te pulver
  • 2 æggeblommer
  • Sukker til karamelisering

Mælk, fløde og Matcha (grøn te pulver) blandes sammen og sies. Sukker og æggeblommer omrøres så sukkeret opløses. Det hele blandes sammen og varmes langsomt op under omrøring. Varm op til omkring 80 grader. Si cremen over i 4 portionsforme (7 cm). Bag cremen i et varmt vandbad, der når halvt op på formene i ca. 25 minutter ved 140 grader. Lad cremen blive kold i køleskabet. Karamelisering: Drys sukkeret over cremen. Sæt cremen under ovnens grill 2-3 min. Eller brug en gasbrænder. Du kan også flambere dessert med lidt spirtus på sukkeret.

Ønsker du retten mere flødeagtig, så kan mælken uproblematisk erstattes med fløde. Ønsker du din Creme Brulee mere fast, så kan den blive i ovnen op til 1 time.

Mangler du udstyr til Creme Brulee, så se dette Creme Brulee sæt (på tilbud og med gratis fragt) eller denne kvalitetsbrænder.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *