Guide: Grøn te reagerer på postvand

I dag handler emnet om, hvordan te catechiner, de sunde effekter i grøn te, påvirkes af postevand. Te catechiner gennemgår mange kemiske forandringer både ved fremstilling og ved tilberedning af teen. Når de friskplukkede teblande bliver plukket, opvarmes tebladene for at stoppe bladets oxidering, hvilket gør at en større del af bladets catechiner kan bevares. Det er denne proces som gør teen til grøn te.

Tilberedningen af teen er også vigtig i forhold til bevarelsen af catechiner, men forskning viser, at også vandets sammensætning påvirker indholdet af catechiner, og især hvor hurtigt de nedbrydes.

I undersøgelsen “Epimerisation of catechins in green tea infusions” af Huafu Wang og Keith Helliwell tilberedes grøn te i postevand og destilleret vand i forskelligt tidsrum og forskellige temperature. Undersøgelsen viser at catechinerne reagerer meget forskelligt.

Destilleret vand er renset vand. Kort fortalt er det vand som gennemgår en fordampning, hvorefter det afkøles og bliver til vand igen. Processen med fordampningen gør, at salte, mineraler og kalk fjernes da de ikke kommer med i dampen.

I tabel 1 kan du se, hvad postevandet, som de brugte indeholdt:

Tabel 1

 

Undersøgelsen viste, at te catechiner gennemgår kemiske forandringer i højere grad når der bruges postevand fremfor destilleret vand. I deres tabel 3 kan man se, at der for 100 grader varmt destilleret vand vil være 19,0 mg EGC/100 ml, som er et af catechinerne, samt 1,45 mg GC/100 ml som er en molekylær forandring af EGC. Tilsammen er dette 20,45 mg/100 ml. Efter 20 minutter falder indholdet af EGC og indholdet af GC stiger, men den samlede værdier falder også til 17,5 mg/100 ml, hvilket betyder, at der samlet set forsvinder indhold fra den grønne te.

Tabel 3

Hvis man i tabellen tilsvarende ser på postevand, så falder indholdet af EGC fra 9,68 mg/100 ml. til 0,28 mg/100 ml. på kun 20 minutter. Men det er også tydeligt, at bare det at komme i kontakt med postevandet gør, at EGC falder meget mere end ved destilleret vand. En tilsvarende proces gør sig gældende for catechinet EGCG, EC og ECG. Her kan man så argumenter for, at man heldigvis ikke holder temperaturen på 100 grader varmt vand i 20 minutter eller mere. Men resultatet synes alligevel at være tankevækkende.

I deres figur 3 kan man så se tilsvarende gennemgang af catechiner og deres molekylære forandringer i forhold til forskellige temperaturer:

Figur 3

 

 

 

Den øverste figur er for destilleret vand og den nederste for postevand. Bemærk at målene på y-akslen er ret forskellige på de to slags vand. Her kan man for postevandets vedkommende se, at man faktisk skal langt ned i temperatur for at catechinerne EGC, EGCG, EC og ECG ikke får alt for store molekylære forandringer og også ikke forsvinder. For catechinerne EGC og EGCG sker der store forandringer fra 20 til 40 grader, og for EC og ECG sker forandringerne fra 40 til 80 grader.

Hvad kan vi så lære af dette?

Et bud kunne være, at man skal drikke grøn te lavet på destilleret vand, hvis man ønsker en større andel af catechiner. MEN det som jeg læser i litteraturen er, at der er uenighed omkring, om destilleret vand er sundt, idet det rensede vand kan tappe kroppen for mineraler. Andre skriver, at man skal ud i ekstreme tilfælde med sult over en længere periode, for at sådan noget kan komme på tale.

Et andet bud kan være, at lave grøn te på kildevand. Dette vil jeg undersøge i et fremtidigt blogindlæg. Kildevand har meget forskelligt indhold af salte, metaler, kalk og mineraler, så det vil være vanskeligt at generalisere brugen af kildevand.

Et tredje og måske mere fornuftigt bud kan være, at drikke sin te kold, hvis man ønsker at optimere sit indtag af catechiner. Alternativt kan man spise teen som piller eller bruge Matcha te  eller ekstrakt pulver som yoghurt drys.

Er du “bare” grøn te nyder lige som mig, så fortvivl ikke. Grøn te smager fantastisk og har forsat stort indhold af catechiner.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *