Grøn te er rigtig te fra tebusken Camellia sinensis. Ved fremstilling af grøn te bliver de friskplukkede teblade opvarmet for at stoppe bladets oxidering. Dette er modsat den sorte te, som bliver forarbejdet med iltning.
I friske teblade er der op til 30% catechiner, hvilket er et sundt tørstof. Når oxideringen stoppes i produktionen af grøn te, så bevares disse tørstoffer i teen. Måden du tilbereder din te har også stor betydning, hvis du ønsker at bevare catechinerne i din grønne te.
Læs mere om tilberedning af te her.
Grøn te produceres hovedsageligt i Japan, Kina og Taiwan – men også i mange andre lande verden rundt. Teproduktionen foregår både hos små producenter med gamle traditionelle metoder, men også hos større producenter der benytter maskiner som elektriske wokker i deres produktion.
Grøn te vinder større og større udbredelse i Danmark og resten af verdenen.
GreenTEA tester grønne teer og anbefaler de mest smagsfulde af dem. Fire tekopper gives for en god te, fem tekopper for en super god te og seks tekopper for usædvanlig god te. Teer som vurderes lavere beskrives ikke. Klik på den type grøn te, som du ønsker at finde de mest smagsfulde teer fra: