Grøn te ekstrakt

Her på siden får du først den nødvendige viden om, hvad grøn te ekstrakt er, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger grøn te ekstrakt. Dernæst kan du læse om, hvilke grøn te ekstrakter, vi har fundet på markedet.

Hvad er te ekstrakt?

Forestil dig, at du har lavet en kop grøn te og med en tørrer kan tørre indholdet i din kop, således at du til sidst har noget pulver i din kop. Dette pulver kalder man for grøn te ekstrakt. Dette kan man indtage enten som piller eller som pulver.

Hvordan kan man tørre væske?

Normalt starter man med at inddampe væsken. Inddampning svarer til, at vi har en gryde der småsimrer på komfuret, således at vandet langsomt fordamper. Når man ikke kan inddampe mere, kan man enten frysetørre eller spraytørre. Kaffevæske frysetørres typisk til minus 40 grader, hvilket får vandet i kaffen til at danne iskrystaller. Disse iskrystaller tørres ved meget lavt tryk og tilbage er kaffen. Det er også meget almindeligt at spraytørre, det svarer lidt forenklet sagt, at man føntørrer sine produkter.

Hvad er fordelen ved grøn te ekstrakt?

En fordel ved grøn te ekstrakt er, at du får de sunde stoffer fra grøn te i koncentreret form, dvs. i meget større mængde, end du vil få ved en almindlig kop grøn te. En anden fordel er, at du mere præcist kan styre, i hvor stor en mængde, du ønsker at indtage de sunde stoffer fra grøn te. Nogen bruger te ekstrakt som te, andre som et kosttilskud.

Hvordan bruges te ekstrakt?

Te ekstrakt er et pulver som puttes i afkølet kogt vand (85 grader) og røres rundt. Pulveret kan også bruges i opskrifter i stedet for Matcha, grøn tepulver (som ikke er et koncentrat). Ønsker man at bevare de gode effekter i grøn te ekstrakt, skal man være opmærksom på ikke at putte det i kogende vand, og heller ikke putte det i helt frisk vand, idet frisk vand indeholder ilt, som kan få de gode effekter til at oxidere. Læs mere om grøn te og vandtemperatur i mit blogindlæg her.

Hvis du udelukkende går efter at optimere indholdet af de gode effekter ved grøn te, så er min helt klare anbefaling, at du koger vandet og nedkøler det til fx 5-10 grader, inden du blander tepulver ekstrakten med vandet. Dette skyldes, at jo højere vandtemperaturen er, jo mindre er indholdet af catechiner. Læs om dette i mit blogindlæg her.

Er der andet, jeg skal være opmærksom på?

Hvis du lider af jernmangel, så er det bedst at indtage grøn te ekstrakt udenfor måltiderne, idet te (kaffe og kakao) indeholder polyfenoler, som binder sig til jern, således at kroppen ikke får så meget jern som ellers. Te indeholder også jern i en lille mængde jern (1 kop svarer til 0,02 mg. jern) og dette opvejes ikke af den anden proces. Har man ikke jernmangel, så kan man uden bekymring drikke te (kaffe og kakao) eller tage grøn te kosttilskud!

Hvilke grøn te ekstrakter findes der?

Læs mere om grøn te pulver.

Læs mere om grøn te piller.